Sommer 2007: Far, Rasmus, Sara, Joan med lille Ida i maven

Komponist Ulf Lundell. Tekst Jan Toftlund

Jeg kan bedst med åbne vidder
nær ved havet vil jeg bo
et par måneder om året
for at sjælen kan få ro.

Jeg er skabt til åbent landskab
hvor vindene får fart.
Hvor lærken hænger himmelhøjt
og synger smukt og klart.
Der brænder jeg lidt brændevin
og sanker selv min krydderurt.
Og drikker det med velbehag
til sild og hjemmebag.

Jeg er skabt til åbne vidder.
Nær ved havet vil jeg bo.

Jeg kan bedst med fred og frihed
for både krop og sjæl
Hvis du kommer fuld af stridslyst,
så ser jeg helst din hæl.
Jeg er skabt til skumringstimer
og aftenbrisens sus.
Med hanegal på afstand
og med langt til næste hus.
Men trods alt ikke længere
end, at det kan ske en gang at jeg
sidder under stjernerne
og hører fest og sang.

Jeg kan bedst med fred og frihed
for både krop og sjæl.

Lad mig høre bølgen bruse
og mågens morgenskrig.
Og lytte til konkylier
med havets sange i.
Med det klare og det enkle
er jeg på sikker grund.
Når et ja er ja, og nej er nej
og tvivlen holder mund.
Så lægger jeg en krans af løv
et sted, hvor runestene står
som vidner om en tanke, der
har holdt i tusind år.
Lad mig høre bølgen bruse
og mågens morgenskrig.

Jeg kan bedst med åbne vidder.
Nær ved havet vil jeg bo.

Retur